Fritidspas

Ansøg om økonomisk tilskud til dit barns fritidsaktiviteter og feriekolonier - læs hvordan her

Forældre på overførselsindkomst kan søge om økonomisk tilskud fra Hvidovre Kommune til deres børns fritidsaktiviteter og feriekoloni. 
Inden du ansøger, bør du tage kontakt til den forening eller institution, hvor du ønsker dit barn tilmeldt, så du er sikker på, at der er plads. 

 

Hvad dækker tilskuddet?
Tilskud dækker udgifter til kontingenter, lejrture, udstyr og deltagergebyr til feriekolonier.

Tilskud kan pt. anvendes hos folkeoplysende foreninger i Hvidovre Kommune, Hvidovre Musikskole, Hvidovre Billedskole og Hvidovre Kommunes feriekolonier (HvidovreKolonierne).

For mere information og ansøgningsskema se links i bunden.

 

 

Hvor meget er tilskuddet?

Ansøgere kan opnå op til 1.200 kr. i kontingenttilskud pr. barn for den aktuelle sæson (modtagere betaler selv restbeløb ved køb af dyrere kontingenter) og tilskud til feriekoloni.

Ansøgere kan desuden opnå op til 700 kr. pr. barn i tilskud til udstyr, beklædning mv. årligt.

Deltagergebyr til feriekolonier støttes med det fulde beløb, uanset om barnet får tilskud til foreningsaktiviteter. Se takster via link i bunden.

 

Hvem kan søge?

Ansøger skal være forælder til børn og unge i alderen 3-17 år og være bosat i Hvidovre Kommune.

Ansøgere kan både være enlige og samboende/gift og skal være på én af følgende overførselsindkomster:

  • Førtidspension
  • Integrationsydelse
  • Kontanthjælp
  • Ledighedsydelse
  • Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
  • Ressourceydelse
  • Revalideringsydelse
  • Sygedagpenge
  • SU
  • Uddannelseshjælp
  • Uddannelsesydelse

 

Links:

 

Liste over folkeoplysende foreninger Hvidovre Kommune

 

HvidovreKolonierne

 

Hvidovre Billedskole

 

Hvidovre Musikskole

 

ANSØG OM STØTTE HER (åbner i nyt vindue).

 

Bemærk: ved at udfylde og indsende ansøgning om fritidspas giver du automatisk Hvidovre Kommune samtykke til at indhente oplysninger om din husstands indkomst.