Kultur- og Fritidspolitik 2019-2021

Hvidovre Kommunes Kultur- og Fritidspolitik for 2019-2021 er i høring. Du kan hente og læse politikken her på siden. Høringssvar kan afgives til og med den 6. januar 2020.

Høring om Hvidovres nye kultur- og fritidspolitik

Den 14. august afholdte Hvidovre Kommune borgermøde og offentlig workshop om kommunens kommende Kultur- og Fritidspolitik i Frihedens Idrætscenter. Mødet gav plads til gode snakke og inspirerende debatter om fremtidens kultur- og fritidsliv i Hvidovre, og de fremmødte deltagere fik mulighed for at byde ind med forslag og ideer til politikken. 

På denne baggrund har Hvidovre Kommune nu udarbejdet et udkast til en ny kultur- og fritidspolitik (link åbner i nyt vindue).

Kommentarer og høringssvar kan indsendes til kof@hvidovre.dk til og med den 6. januar 2020.

Du kan også skrive en kommentar på Hvidovre Kommunes Facebookside: www.facebook.com/hvidovrekommune.

 

Dialog om den nye kultur- og fritidspolitik

Udkastet til den nye kultur- og fritidspolitik vil blive præsenteret på et borgermøde onsdag den 4. december kl. 19:00-21:00 på Hvidovre Hovedbibliotek.

På mødet får fremmødte mulighed for at diskutere udkastet med medlemmerne af Hvidovre Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg og kommentere politikken.